Lime-éclairs

I går trådte jeg ud af min comfort zone! Det er filme ikke noget jeg gør hver dag. Ja, det er faktisk ikke noget som jeg nogen sinde gør. Jeg er en Tryghedsnarkoman med stort T. Jeg lever i en evig rutine og gør sjældent noget forhastet eller spontant. Og det gør mig ikke noget, overhovedet – det er sådan jeg foretrækker det.

Men nogle gange har jeg alligevel brug for, at der sker noget, som får hjertet til at banke lidt hurtigere. Og det behøver ikke at være noget stort, for min comfort zone er meget meget lille. Der skal ikke meget til, før at jeg føler mig utilpas og gerne vil tilbage til min rutine. Noget så vildt som at være ude efter klokken 21 (med mindre det er arbejde), ringe til en person jeg ikke kender godt (alle andre end min nærmeste familie), eller at drikke en øl på en bar, kan hylde mig helt ud af den. Så der skal altså ikke meget til, for at jeg forlader min comfort zone. 

Så hvad kan jeg have gjort, der er så ude af min comfort zone, at det er et blogindlæg værdigt? Jo, i går gik jeg i teateret – alene! Og ikke nok med det, så sad jeg til og med på første række! Hvad gi’r I mig? Jeg følte mig som verdens modigste menneske! Det kan godt være at folk svømmer med hajer, hopper ud fra 20 meter høje klipper, eller springer ud af fly, men har de nogen sinde været alene i teateret? Det tror jeg nok ikke lige, at de har!

Det var faktisk slet ikke en plan i mit liv, at jeg nogen sinde skulle alene i teateret – jeg havde ikke engang planer om nogen sinde at tage alene i biografen. Men nu ligger landet jo sådan, at jeg trofast følger min yndlingsskuespiller, Pelle Emil Hebsgaard, lige meget hvilken opførsel han optræder i. Og i dette forår var det så Tivolis opsætning af Monty Python’s Spamalot, som han skulle brillere i. Men ingen i min omgangskreds følte, at de havde brug for at se Spamalot (ja, jeg ved ikke, havd der gik af dem – den var hyl!), selvom jeg var meget overbevisende. Så måtte jeg jo gøre, hvad en fan må gøre: jeg måtte tage alene afsted.

Og det viste sig, at det slet ikke var så slemt, at sidde der helt alene! Jeg skrev mig dog bag øret, at når man går helt alene i teateret, og sidder på første række (og oven i købet er lidt nervøs ved hele situationen), så skal man ikke suse ind i salen så snart dørene bliver åbnet – man er forholdsvis synlig, der på første række. Ud over det, så var det en super fin oplevelse! Når først tæppet gik og lyset blev dæmpet, så tænkte jeg ikke to sekunder over, at jeg var helt alene. Alles fokus var jo på scenen (mit mest på dygtige Pelle), så de havde slet ikke tid til at tænke over, at jeg sad der helt alene.

Så lad dette være jer en lektie om, at det kan ende godt, når man træder ud af sin comfort zone – også selvom det bare er at gå alene i teateret.

// Elisabeth

P.S. Nå ja, for filan, opskriften! Opsummeret: De smager skide godt! Søde, syrlige, knasende, bløde, cremede – alt hvad du har brug for! En klassisk éclair, som vi allerbedst kan lide dem! Det er lidt af et projekt at lave dem, men hvis du godt kan lide en god udfordring i et køkken, så kast dig endelig over dem. 

Lime-éclairs
10-12 stk.

Vandbakkelser:

75 g vand
75 g mælk
75 g smør
5 g sukker
5 g salt
100 g tipo 00 mel
150 g æg (ca. 3 stk.), stuetemperatur
Flormelis

Limecurd:

3 æg
2 dl sukker
1 nip salt
1,5 dl limesaft
Skal af 2 lime
55 g smør, stuetemperatur

Vaniljecreme:

2 spsk. maizena
100 g sukker
1 vaniljestang
1/2 liter sødmælk
6 æggeblommer
1 helt æg

Krystalliseret hvid chokolade:

50 g hvid chokolade
50 g sukker
0,5 dl vand

Glasur:

250 g flormelis
1-2 spsk. limesaft

Vandbakkelser: Varm vand, mælk, smør og sukker i en gryde over medium varme til det når lige før kogepunktet. Tag gryden af varmen og tilføj al melet på én gang. Rør det grundigt sammen til du har en lind dej. Tag gryden tilbage over varmen og rør konstant i dejen med en træske, til den når 75 grader. Vær forsigtig med ikke at skrabe på bunden, da der vil danne sig et tørt lag.

Hæld den varme dej i skålen til en røremaskine. Rør dejen på lav til den når ned på 60 grader. Dette kan også gøres med håndkraft. Pisk æggene sammen i en seperat skål og tilføj halvdelen til dejen. Rør til æggene er helt inkorporeret, stadig på lav. Hæld nu resten af æggene langsomt i dejen, mens maskinen stadig rører rundt. Rør dejen i yderligere 1 minut. Du ved at dejen ikke er for flydende, når du med en våd finger kan trække en fordybning i dejen, og fordybningen ikke kollapser.

Hæld dejen i en sprøjtepose med en stor petit four tylle. Sprøjt 10-12 eclairs ud på en bageplade beklædt med bagepapir – de skal være ca. 15 cm lange og endelig ikke mere end 2,5 cm brede. Sørg for at have ca. 5 cm mellem hver eclair, så de ikke vokser sammen.

Drys eclairsne med flormelis og bag dem ved 180 grader i 40 minutter, eller til de er mørkt gyldne. Tag en enkelt ud ad ovnen, når du tror at de er færdige. Hvis den ikke kollapser, så er de færdige. Skær et par små huller i bunden af hver eclair, for at dampen inde i vandbakkelsen ikke gør den blød. Lad køle helt af.

Limecurd: Pisk æg, salt, sukker, limesaft og -skal sammen i en kasserolle og varm over lav varme. Rør komstant med en træske til curden tykner. Du ved at den er færdig, når den dækker bagsiden af en ske, og du kan tegne en streg gennem den med din finger, uden at den forsvinder igen. Tilføj smørret en lille smule ad gangen og rør til det er smeltet og curden er helt lind. Køl curden ned i køleskabet.

Vaniljecreme: Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland dem med sukker og maizena i en kasserolle. Tilsæt sødmælk, æggeblommer og æg, og kog cremen over medium/lav varme under konstant piskning/omrøring, til cremen når 85 grader. Hæld cremen i en bøtte og dæk toppen med husholdningsfilm. Lad køle helt af i køleskabet.

Krystalliseret hvid chokolade: Smelt chokoladen i en stor skål over et vandbad. Tag skålen af vandbadet og stil den til siden. Opvarm sukker og vand i en kasserolle til det når 135 grader. Hæld den meget varme sirup over chokoladen mens du pisker med en elpisker – dette kan med fordel gøres på en røremaskine med et beskyttelsesværn over toppen af skålen, da det vil sprøjte en hel del. Vær meget forsigtig, da sukkersirup kan give slemme forbrændinger. Spred den krystalliserede chokolade ud på et stykke bagepapir og lad køle helt af. Den krystalliserede chokolade kan opbevares i en lufttæt beholder i mange måneder.

Konstruktion og glasur: Bland vaniljecremen med 5-7 spsk. af limecurden, eller efter din smag. Kom limevaniljecremen i en sprøjtepose med en doughnuttylle, og fyld alle eclairsne ved at lave to små huller i bunden af dem.

Bland flormelis og limesaft til en meget tyk glasur. Dyp toppen af hver eclair i glasuren og hold den på hovedet over glasurskålen, til den er dryppet af. Vend eclairen med glasursiden op og brug en finger til at fjerne det glasur der begynder at glide ned ad siderne, så glasuren ligger nogenlunde lige hele vejen rundt.

Pynt hver eclair med en smule krystalliseret chokolade og fintrevet limeskal.

Server eclairsne med det samme, eller opbevar dem i køleskabet max et par timer før servering. De kan opbevares i køleskabet i op til 5 dage, men vandbakkelsen vil miste sin sprødhed og kagen vil blive ret blød.

Noter: 

Opskriften på vandbakkelser er fundet på Iron Whisk.

Du vil måske også synes om

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *